Invitation til arbejdsdag i Østgården den 26. september

Invitationen til arbejdsdag i Østgården, lørdag den 26. september 2015, kl. 10:00.

Folk arbejder og snakker i Østgården

Voksne og børn spiser i Østgården

Vi har mange projekter på skemaet:

  • Etablere nyt bed
  • Lægge fliser
  • Flytte legehus
  • Klippe hæk
  • Male legehus og gyngestativ
  • Og meget mere…

Traditionen tro vil der blive serveret pølser og kolde drikke til frokosten.

Med venlig hilsen,
Gårdlauget i Østgården

Fin Fastelavnsfest i Østgården

Tak til alle der mødte op til vores Fastelavnsfest i Østgården, søndag den 15. februar 2015.
Der var 12 mere eller mindre udklædte, glade børn der slog katten af tønden – Sofie slog tønden ned, inde der var gået hul på den, så hun blev kattekonge – tillykke med det.

Efter tøndeslagningen, var der gode fastelavnsboller til alle.

Med venlig hilsen
Gårdlauget i Østgården

(Klik på et billede for at vise alle billeder i et galleri.)

Billeder fra Sankt Hans 2014

Tak til alle der mødte op til vores Sankt Hans arrangement mandag den 23. juni 2014.

Vi var knap 30 der spiste en hyggelig middag sammen i gården, børnene legede, alle hyggede sig og vejret var godt.

Bålet blev tændt, heksen blev sendt af sted og børnene lavede marshmallows i gløderne.

Med venlig hilsen
Gårdlauget i Østgården

(Klik på et billede for at vise alle billeder i et galleri.)

Tak for hygge med juletræstænding den 1. december

Så kom julen til Øst gården – juletræet blev tændt med fælles sang, julegodter og slikposer til alle børnene.

Tak for nogle hyggelige timer og tak til alle dem der delte ude af deres julegodter – skønsang, æbleskiver, gløgg, pebernødder mm.

Næste arrangement i Øst gården er forårsklargøring af gården – nærmere information herom, når tiden nærmere sig.

God jule til alle vore naboer

Fra
Øst gårdens gårdlaug
Stine, Anne Mette og Camilla

Det tændte juletræ i gården

 

Mørket falder på i gården

 

Folk spiser æbleskiver i garagen hvor der er lys

 

En glad lille pige og en dreng har spist deres æbleskiver

 

2 drenge snakker i gården

Juletræstænding i Øst gården den 1. december

Kom til JULETRÆSTÆNDING i Øst gården, søndag den 1. december 2013, kl. 16.
Traditionen tro tændes juletræet, vi synger julesange og nyder de medbragte julegodter.

Du finder tilmeldingsblanketten på døren til cykelkælderen.

Med venlig hilsen

Øst gårdens gårdlaug
Stine, Anne-Mette og Camilla

PS Du kan printe den flotte invitation ud som en påmindelse.

juletraestaending2013