Søndag d. 7. oktober 2012 afholdt gårdlauget i østgården årets anden og sidste gårddag.
Det var en dejlig dag, hvor vejret endnu en gang var med os, og hvor der sædvanen tro var et solidt fremmøde – stor tak til alle de fremmødte.
På dagen fik vi malet legehuset indvendigt og gyngestativet blev “Frederiksberg-grønt”. Derudover blev der luet bede, beskåret buske og efeu, fejet mos ned fra garagetagene samt repareret gynger, stole og sandkasse.
De største børn gav en hånd med og næsten alle børn nød en film i børnebiografen, der var stillet op i cykelkælderen i dagens anledning.
Gårdlauget siger endnu en gang tak for den store opbakning til arrangementer og gårddage.